onsdag den 21. marts 2012

Forsyninger fra Indien


Min veninde T har været så sød og tage noget indisk Chaithe med hjem til mig fra hendes forretningstur til Indien. Selvom jeg er dedikeret kaffe-drikker, så synes jeg det er rart med lidt afveksling.
Indtil videre har jeg prøvet den øverste Spicy chai masala og den var virkelig spicy! Det krævede lidt tilvending, da mine smagsløg ikke er vant til de mange krydderier, men den var rigtig god. Tror også den kan kurere en hvilken som helst forkølelse, da den var pænt stærk. En stærk smag af kanel, kardemomme...wow.

tirsdag den 20. marts 2012

Til kaffe hos KAFFE




På min "studietur" til Kbh, gik turen forbi kaffebaren med navnet KAFFE. 
KAFFE er en hyggelig lille oase i Istedgade på Vesterbro, som bedst kan beskrives som den træhule, jeg som barn gik og drømte om...

Baren...
Alt er bygget op i genbrugstræ og der er pladser på to niveauer. Der er hjemmesyet puder og hynder, så der er noget blødt og sidde i. 
Indehaver Christian Almvig beskriver selv stedet som "lidt noget gøgleri".
Det er det også, men på den absolut fede måde. Her følte jeg, at jeg kunne smide skoene, slænge mig i hængekøjen, sidde i "græsset"....

Siddepladserne på stueplan....
Siddepladserne ovenpå...rigtig hule stemning heroppe...
Dejlig hængekøje som man kan slænge sig i...


Jeg kom forbi 2 dage i streg og det bedste ved stedet er, den gode kaffe og den hyggelige atmosfære. Tror jeg kunne sidde der et par timer :) 

Bolle m. smør og ost, crossant, + kaffe til 50 kr
Jeg fik en gang morgenmad a la KAFFE..en enkelt bolle, ost, crossant og en stor kop kaffe med refil. Ikke den store gastronomiske oplevelse, men det er jo ligesom stilen. Enkelt og godt :) 
Jeg er også temmelig begejstret for prisniveauet på kaffen. 25 kr for en cappucino og 20 kr hvis det er to-go! Og det er virkelig en solid kop kaffe. Det er jo langt fra Aarhus priser. 
Jeg fik både cappuccino og alm sort kaffe. Rigtig lækkert begge dele. 
Se, det er virkelig noget, der vækker begejstring hos mig. Tænk at der er sted, hvor man ville kunne drikke kaffe hver dag uden at blive ruineret :) 

Flot lampe også bygget i træ....

Flot lys tavle ovenpå....den gad jeg godt eje!
Jeg har ikke før været på en cafe, der minder om KAFFE. KAFFE kan frembringe den der dejlige følelse af, at jeg sidder i den træhule, jeg aldrig fik. 
Det skal også siges, at indretningen har kunstnerkollektivet Bureau Detours stået for, så det forklarer, at det hele er så utrolig gennemført.
KAFFE er flere gange blevet rost til skyerne både af anmeldere og af brugere (AOK og MitKBH), så min gode anbefaling kommer i rækken af alle de andre.
Tag og besøg KAFFE, hvis du ikke har været der endnu :)

mandag den 19. marts 2012

Når din bedste fornærmelse er: "Nårrhh, det kan du selv være!"


Jeg er lige blevet færdig med Majse Njors nye bog "Mit liv som mundlam". Hun har tidligere skrevet bl.a. "Michael Laudrups tænder"
Den handler om at være bedre til at sige fra og sige sin mening, når man føler sig trådt over tæerne.
Jeg grinede flere gange højlydt af hendes eksempler og det bedste er at ALLE oplever at blive overfuset og ens grænser bliver overtrådt. Hun interviewer flere kendte kvinder, bl.a Hella Joof som fortæller om de oplevelser, de har haft med, at skulle sætte grænser.
Min kæreste griner tit af mig, når jeg prøver at komme med et hurtigt comeback i en diskussion eller forsøger at sige noget sjovt tilbage...det kan jeg bare ikke! Jo, det kan jeg.....ca. 6 timer efter når jeg ligger i sengen og tænker "AHA! Det her skulle jeg have sagt."
Ej, bogen er god og hurtigt læst.  
Jeg tror mange piger /kvinder kan nikke genkende til de situationer som Majse beskriver og man får gode konkrete råd til hvordan man kan komme tilbage på overfusninger af taxachauførren, veninden, chefen, svigermor, tømreren og endnu flere. 
Læs den hvis du trænger til at blive klogere og godt underholdt samtidig :)

søndag den 18. marts 2012

Afrohår til mig

Så er jeg hjemme fra Kbh. Det var skønt og komme lidt væk og vejret var virkelig dejligt. Det var næsten for varmt med vinterjakken.
Jeg købte heldigvis ikke noget (prøver virkelig og spare!) men fik besøgt tre kaffebarer, som jeg vil fortælle om i nogle senere indlæg. Vil lige vise jer mit nye afro-lignende hår...
Fotogene mig :)
Jeg har før beklaget mig over, at jeg, på trods af 50 % afrikansk blod i mine årer, har fået typisk skandinavisk hår. Tynd, glat og minus fylde. Du kan se det her...
Heldigvis kunne en frisør sørge for, at jeg fik, what is rightfully mine:))




Hvad håret skal bruges til, vil jeg vise/fortælle jer til april. Og nej, jeg skal ikke giftes :)
Håber I alle hygger jer....indendørs. Det er helt perfekt søndagsvejr til at slappe af i.

lørdag den 17. marts 2012

Tøjkøb

Ihhh, jeg har brugt ALT for mange penge i februar måned. Her i marts måned, må jeg ikke købe noget til mig selv....altså kaffe og cafebesøg tæller ikke:)
Det er især svært, fordi jeg lige nu er i Kbh og der er så meget fint tøj herovre. 
Heldigvis har jeg nogle gavekort fra min fødselsdag, samt jeg vandt Mettes konkurrence om gavekort til Miinto ((Lucky me!)). Så kan jeg bruge dem, når mine shoppe-abstinenser melder sig.
Jeg vil lige vise jer, noget af det, jeg har fået købt i februar....

Selected leggings...de sidder vildt godt. 





Den fine populære halskæde...me like!

Hair cuffen fra H&M som jeg ikke kunne finde i DK...fandt jeg i London:)

Elsker pastelfarver. Fandt disse to toppe som jeg er vildt glad for...




Dyb ryg og lynlås bagpå...Det er lige mig :)

Leggings og undertrøjer fra Primark....god kvalitet til billige penge.
Undskyld, det er lidt krøllet....




Cardigan fra Primark
Blondekjole som er super fin på....hvornår skal jeg til fest igen, så jeg kan få den på??

Sååå ikke mere tøj til mig denne måned :)

onsdag den 14. marts 2012

Dagens kop (mandag d. 12 marts)

Cafe latte (dobbeltshot) med sirup 50 kr
I mandags nød jeg en skøn cafe latte ved Papirfabrikken i Silkeborg på Cafe Ewald.
Hver eneste gang jeg er hjemme i Silkeborg, prøver jeg komme forbi Ewald og få kaffe. Det er lækker kaffe fra The Coffee Collective og de bruger tid på at gøre hver kop til en oplevelse. Jeg er også vild med de fine kopper.
Det er ikke på Ewald jeg ville vælge at drikke min daglige kop kaffe, da prisen for kaffen er i den høje ende. Det er kun når jeg skal være lidt ekstra god ved mig selv :)
Det er dog også en stor cafe latte, så jeg synes pengene er ok givet ud.
Omgivelserne på Cafe Ewald er virkelig smukke, så med hele oplevelsen i mente, så synes jeg godt det kan forsvares:)

Forresten, så tager Joy of coffee tager på studietur til Kbh de næste par dage, for at udforske det Københavnske kaffe/cafeliv. Sig endelig til hvis I har nogle anbefalinger :)

tirsdag den 13. marts 2012

Hjemmelavet Citronmåne

 

For noget tid siden bagte jeg en skøn Citronmåne med creamcheese frosting. Dette billede retfærdiggøre den slet ikke! Opskriften havde jeg fundet hos Line's skønne blog og her ses et rigtig flot billede af kagen :-) Det smagte utrolig godt og den skal jeg helt sikkert lave igen.....
Jeg lovede et indlæg hvor jeg poster opskriften, så den kommer her....

Citronmåne (i 25 cm springform)
260 g smør, blødt
105 g marcipan (jeg brugte min egen hjemmelavet. Se opskrift nederst på siden)
225 g sukker
5 store æg
saften af 1 1/2 citron
210 g mel
kornene af 1 vanillestang
1 1/2 tsk bagepulver
den revne skal af 2 1/2 citron

1. Rør smør, marcipan, vanillekorn og sukker blødt.
2. Tilsæt æggene et ad gangen og rør godt imellem hvert æg.
3. Vend forsigtigt mel, bagepulver og citronskal i.
4. Hæld dejen i en smurt form og bag den ved 175 grader i 25-30 min til overfladen er gylden over det hele.

Creamcheese frosting
50 g. smør, blødt
200 g flødeost naturel
500 g flormelis
Saften af 1/2 - 1 citron

1. Pisk smør godt igennem med et par skefulde flormelis.
2. Pisk flødeosten i sammen med flormelis og saften af 1/2 citron.
3. Smag til med citronsaft og smør cremen på den kolde kage.

Desværre blev min frosting en smule mere flydende end jeg havde håbet på. Næste gang vil jeg ikke bruge så meget citronsaft. Eller også vil jeg prøve at stille det på køl, så det kan blive lidt mere fast i det.

Hjemmelavet Marcipan (Opskrift fra Louisa Lorang)

300 g mandler

1 dl Sukkerlage (lavet af sukker og vand 1:1, koges op og køles af inden brug)

Smut mandlerne og rist dem i ovnen ved 180 grader i 5-6 minutter, de må ikke tage farve. Lad dem køle helt af.

Blend mandlerne i en foodprocessor, til de er så fint hakkede som muligt. Tilsæt sukkerlagen til massen så den akkurat samler sig (det er ikke sikkert at du behøver at bruge det hele).

Pak marcipanen ind i film og læg dem på køl i 30 minutter.

Så er den klar til at bruges til konfekt eller i kager. 
Det smager virkelig godt og er meget bedre(og billigere!) end det du kan købe.

Så hvis I forventer selskab til kaffen, så kan denne kage klart anbefales. 
God dag derude :-)

mandag den 12. marts 2012

Makeup til mig


En af mine tre pakker indeholdt en make up fra Elf. Jeg har læst meget om ELF på diverse blogs og da der for noget tid siden var - 20 % på alle varer, så slog jeg til.
Jeg fik for 160 kr (det var med 20 %) :  

2 neglelakker
1 Mascara primer
2 Læbestifter
1 Cream Eyeliner
2 Øjenskygger
1 Mineral infused face primer  

Jeg er temmelig godt tilfreds med alle mine køb. Indtil videre, har jeg prøvet alle produkterne undtagen neglelakkerne. 
Gode produkter til prisen og jeg synes også de holder.  
Jeg vil især fremhæve cream eyeliner som virkelig er god. Jeg plejer at bruge en flydende eyeliner og denne her giver et langt bedre resultat, som jeg synes er pænere. Det er også nemmere at påføre end den flydende. Der følger en pencil med.
Dejligt med nye forsyninger til makeup boksen :)

fredag den 9. marts 2012

Var det noget med en kaffedate?


Billedet er fra 7-elevens hjemmeside.
7-eleven kører i øjeblikket (og 3 uger frem) en kampagne, hvor det bliver lidt nemmere at spotte de single kaffedrikkere.
Hvis du er single, så er det endnu en god grund til at drikke kaffe.
Når du køber kaffe i 7-eleven, kan du vælge et rødt eller grønt krus. Den grønne betyder "jeg er single" og den røde "Jeg er optaget".  
Med det grønne krus kan du signalere til en kommende date, at du er ledig og evt klar på en kaffedate og med det røde krus viser du, at du er i et fast forhold og ikke interesseret.

Uhh, lidt for offensivt for Joy of coffee, (som er lidt genert og i øvrigt optaget), men det kunne jo være at nogle af jer andre var klar på at snuppe det grønne krus og muligheden for at få en date?

Rigtig god fredag aften :)

torsdag den 8. marts 2012

Monmouth coffee - "we dont do skim milk"

....var det jeg tidligere omtalte som måske verdens bedste kaffebar. Det så sådan ud, hvis man bedømmer på mængden af mennesker der stod i kø!

Monmouth coffee shop - The Borough (lige ved Borough Market)

Monmouth er en meget anderledes kaffebar end hvad jeg er vant til at se. Jeg har ikke været på noget der minder om her i Dk. Det var Søren fra Great Coffee, der gjorde mig opmærksom på Monmouth coffee shops og sagde at det var anbefalelsesværdigt. Der findes tre Monmounth coffee shops i London, men denne ved Borough Market skulle være noget specielt pga stemningen og placeringen.


MANGE baristaer på arbejde...

 Det er fabriksråt og meget enkelt.....



Der var kø helt ud på vejen og ned langs gaden. Baristaerne kom ud til vejen og tog imod bestillingerne og når man nærmede sig baren, så var kaffen klar.
Det tog ikke så lang tid som jeg frygtede...


 Stort, flot lokale....

Jeg var så "flabet" at komme til at spørge efter en lettere variant end sødmælk til min cappuccino, men baristaen kiggede på mig med forbavselse og sagde bare "we dont do skim milk". Jeg følte mig som en skændsel for alle kaffe-entusiaster :(
Kaffen smager jo også langt bedre med sødmælk, men det kan være en kalorierøver, når man(som jeg) drikker temmelig mange latte og cappuccinos...


Lækre kager til kaffen...

Nå men tilbage til kaffen....Hold op, det smagte helt fantastisk. Slet ikke bitter men bare god, kraftig espresso med sødmælk....arhhhh. Dejlig rund i smagen.


Cappuccino til ca. 23 kr....meget billigt.

Min kæreste fik almindelig kaffe som er lavet med pour-over brygmetoden og den var virkelig også god...


Her laves den sorte kaffe med pour-over metoden...

Da den værste kø var ovre, fik jeg lejlighed til at snakke med en barista som kunne henvise mig til, hvad hun mente var, de bedste kaffebarer i London. 
Her er listen over de kaffebarer, som hun mente, vi burde besøge i London...


Prufrock, Notes og St. Ali....

Desværre havde vi ikke tid til at besøge disse steder, men jeg gemmer anbefalingerne til jeg skal til London igen...


Haha, goofy udtryk men glad pige..

Jeg må sige, at Monmouth er den diametrale modsætning til før omtalte Starbucks som jeg ellers også er glad for. De har hver sig charme, fordele og ulemper, så det kommer an på hvad man er i humør til.  
Er du til simpel, god kaffe uden for meget hurlumhej(som på Starbucks), så skal du et smut forbi Monmouth, når du er i London :)

onsdag den 7. marts 2012

Kaffe hyldest

Den ultimative hyldest til sort kaffe skrevet af Per vers.  Lyt til teksten og nyd en kop :)


(Lyden er ikke den bedste i denne video, men jeg kunne desværre ikke finde andre versioner)

tirsdag den 6. marts 2012

Dagens kop....

Inspireret af diverse modeblogs, vil jeg her præsentere "dagens" kop kaffe...

Stor cappuccino til 46 kr
Her fik jeg kaffe hos Sigfreds og det var som altid hyggeligt og man får rigtig god service. Sigfreds er flere gange blevet kåret som bedste kaffe i Aarhus. Kaffen er rigtig god og den bliver serveret flot dekoreret. Jeg synes, det er super hyggeligt på Sigfreds, især den under boghandlen. Det er et fint koncept, at man bare kan tage en bog fra reolen og læse løs:)  I går fik jeg en cappuccino og en bolle med ost.

Når dette er sagt, så synes jeg, at de høje priser er et stort minus.
Det er derfor, at jeg ikke kommer der så tit. Jeg kom af med 83 kr for en stor cappuccino og en bolle med ost(uden smør, da det ville koste ekstra). Det synes jeg er lige i overkanten. Det er ifølge min standard simpelthen for dyrt.
Så det bliver ikke til mere end et månedligt besøg for mit vedkommende.

Hvor har I drukket jeres kaffe i dag...ude eller hjemme?? :))

søndag den 4. marts 2012

Ny mand i mit liv....

.....nemlig denne søde lille fyr. 
Det er min kæreste lille nevø jeg har kastet min kærlighed på. Han er noget af det sødeste!!
Det kan godt være jeg er en smule forudindtaget, eftersom det jo er familie, men han er da for dejlig..
Her får I lige et billede af ham og den stolte tante (jo det er vist tante jeg er?) fra hans barnedåb i sidste weekend.




fredag den 2. marts 2012

Starbucks, we meet again!


Starbuck i Westfield, (Strattford), London
Da jeg var i London skulle jeg selvfølgelig et smut forbi Starbucks. Det er såmænd ikke, fordi jeg synes de laver den bedste kaffe i verdenen, men der er bare et eller andet over det velkendte.
Som jeg tidligere har skrevet er jeg nok lidt "franchise fanatic". Man ved hvad man får og det smager ens hver gang.
Det er også det eneste sted, hvor man kan tillade sig at bestille en: Tall- skim milk - ekstra hot - no foam, with a hint of vanillia sirup - latte. Og minsandten om de ikke husker det hele :)
Denne Starbucks lå i Westfield, som er et nyt indkøbscenter i Strattford, London. Denne Starbucks er ligesom indkøbscenteret GIGANTISK  og meget flot. Bestemt et besøg værd, hvis du tilfældigvis er i London :)

torsdag den 1. marts 2012

Blog award!


For en uges tid siden modtog jeg denne blog award to gange på næsten samme tid. Først fra Prinsessen Maria og så fra Cupcake stylisten Rikke. Tusind tak for det :)
Prinsesseliv sagde om min blog: "The Joy of coffee får prinsessen til at ønske sig til Århus, alene på grund af alle de gode anmeldelser af gode kaffesteder."

Det gør mig virkelig stolt og glad :-)) 
At få en blog award er en anderkendelse af min lille blog og jeg synes at det er en god måde, at gøre opmærksom på de mindre blogs.
Reglen er at når man modtager en denne Liebster blog award, skal jeg give den videre til mine fem yndlings blogs, der har under 100 faste læsere.
Det er rigtig svært at vælge hvilke fem der skal have den, da jeg følger mange gode blogs med under 100 faste læsere, men her kommer favoritterne.....

Le blog de Bex: Utrolig mange billederige indlæg. Le blog de Bex blogger om alt i hendes hverdag...mad, tøj, oplevelser og har mod til at skrive nogle meget personlige indlæg. 

Lidt om alt - og meget om mad: De mange lækre og sunde opskrifter inspirerer mig til at leve sundere. Hun blogger også om andet end mad og jeg elsker at læse med. 

Maleneudenr: Malenes blog var en af de første blogs som jeg fulgte fast. Jeg læser stadig hendes blog med stor fornøjelse. Malene blogger om hverdagsliv, mad og gode køb.

Mig og Maj: Den filmglade Maj har lige nu en "praktik-fri" periode fra bloggen, men skriver flittigt på hendes filmblog. Filmglad som jeg er, er det skønt at læse med og jeg bliver misundelig når jeg læser om alle de spændende events Maj bliver inviteret til.  Jeg ser også frem til at Majs oprindelige blog om hverdagsliv og mad vender tilbage.

Annes hyggested: Anne tager rigtig gode billeder. Jeg bliver inspireret af at se de gode billeder(og tænker at jeg har brug for et nyt kamera!). Anne blogger om tøj, bolig, mad og alt mulig andet. Bonus info: Lige nu er der give away på hendes blog!

 Håber at jeg har inspireret nogle af jer til at læse med hos disse skønne blogs :)