søndag den 11. december 2011

Lækre koldhævede grovboller

ENDELIG en fri-weekend og det skulle fejres med brunch lørdag. Jeg fandt en rigtig god opskrift hos Birthe på disse koldhævede boller. De kan varmt anbefales :-)

Her er de inden bagning
Her er de færdige...
Udover at de her boller smager utrolig godt og er sunde, så er det bedste at de er virkelig nemme og lave. Jeg rørte dejen sammen dagen forinden på 5-10 min og så næste morgen skal de bare formes med to skeer og så på en bageplade. Det er bagning som jeg kan lide det :-)

Jeg skriver opskriften som jeg lavede dem. Jeg har kun få rettelser i forhold til den orginale opskrift
som du kan se her

Koldhævede grovboller (ca. 18 stk)
10 g gær
8 dl. KOLDT vand
1 spsk groft salt
2 tsk sukker
150 g solsikkekerner
50 g 5-korns blanding
200 g fuldkorns hvedemel
200 g havregryn
350 g hvedemel

Opløs gæren i det kolde vand. Alle øvrige ingredienserne blandes i med en (træ)ske. Det er meningen at dejen skal være lind, så det er ikke sikkert at alt hvedemelet skal bruges. Dæk skålen til med film og stil den i køleskabet til hævning i mindst 12 timer. Næste dag tages dejen ud og sættes på bageplader ved hjælp af 2 skeer.  Bag i en forvarmet ovn ved 225 grader i ca. 20 - 25 minutter(hold øje med dem til sidst så de ikke bliver brændte i bunden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar